Online spilleautomater – en introduktion

Hvis du er vant til at spille online casino, kender du sikkert også til online spilleautomater, også kaldet video slots. Med denne artikel henvender vi os imidlertid til dig, der ikke har den store erfaring med online spil, og som gerne lige vil have grundbegreberne gennemgået i én sammenhængende artikel. Den kommer her...

Online spilleautomater er stort set lige som de klassiske enarmede tyveknægte, du nok kender fra den virkelige verden. Træk i håndtaget, så drejer tromlerne, og standser på nogle symboler, der eventuelt giver gevinst. Det er hyggeligt at spille for sjov, og med online spil på din computer, tablet eller smartphone behøver du aldrig savne tidsfordriv.

Prøv dig frem – med små indsatser

Mange af dem, der går i gang med at spille online, har fra første færd blikket stift rettet på den store gevinst, men vi vil anbefale en mere realistisk tilgang. Begynd i det små, sats ikke mere, end du har råd til at tabe med et smil, og lær spillet grundigt at kende.

Når du skal i gang som ny spiller, er det nemlig vigtigt, at du sætter dig ind i spillet, så du kender det godt, og dermed ved, hvornår det er værd at satse lidt mere for at få en særlig gevinst. På den måde får du også en mere tilfredsstillende oplevelse med online spil.

Online kontra fysiske spillemaskiner

En fysisk spillemaskine har et publikum, som er begrænset af dens geografiske lokation. Det gør sig ikke gældende for online spillemaskiner. Deres målgruppe kan overordnet set afgrænses til "enhver med en internetforbindelse". Derfor giver det at spille online nogle andre muligheder end at lægge sine penge i den lokale spillehal eller bodega.

Såkaldt progressiv jackpot er en feature, som mange online spillemaskiner har. Den går ud på, at jackpotpuljen vokser, hver gang en spiller aktiverer jackpotrunden uden at vinde den store gevinst. Jo flere spillere der er om buddet, jo hurtigere og jo højere kan jackpotpuljen vokse, og det stimulerer naturligvis spillelysten – helt efter hensigten.

Free spins og andre gratis glæder

Mange online casinoer byder nye spillere velkommen med et bonusbeløb at spille for. En velkomstbonus kan endda være helt uden krav om egen indbetaling. Så kan man reelt spille gratis og oven i købet vinde pengepræmier. Bonus kan også være i form af free spins – som regel til én bestemt eller et begrænset antal spillemaskiner.

Andre online casinokampagner kan være fx "skrab og vind", hvor man ved at logge ind og skrabe dagens skrabelod et antal dage i træk er garanteret en minimumsgevinst. Nogle casinoer lokker med free spins på en fast ugedag, og diverse kombinationer af disse forskellige former for bonus findes også rundt omkring på casinoerne.

Gratis spil som gevinst

Endelig optræder free spins ofte som gevinstmulighed på selve spilleautomaterne. Når man udløser en bonus- eller jackpotrunde på en spilleautomat, består en del af de mulige gevinster som regel af et antal free spins. De fungerer reelt som en slags trøstpræmier – men det er da trods alt bedre end at tabe sine penge.

Regler, vilkår og betingelser

Inden for online casino er der sjældent noget, som er gratis, uden at det er omfattet af visse vilkår og betingelser. Fx vil en indbetalingsbonus som regel være underlagt et gennemspilskrav. Hvis gennemspilskravet eksempelvis er 10x, skal du spille for 10 gange bonusbeløbet, inden du kan hæve din eventuelle gevinst.

Der er næppe to online casinoer, der har helt identiske regler. Det er vigtigt, at man som spiller nærlæser det enkelte casinos regler på hjemmesiden, inden man indbetaler penge. Det handler ganske enkelt om at være godt forberedt for at undgå ærgerlige overraskelser undervejs, fordi man ikke har sat sig ordentligt ind i tingene.

Jargon vedrørende online spilleautomater

RTP (engelsk: Return-To-Player) er en procentsats, der udtrykker den andel af spillernes indsatser, der gennemsnitligt tilbagebetales som gevinster. RTP varierer for forskellige spilleautomater, men ligger gerne i omegnen af 90%. TBP (TilbageBetalingsProcent) betyder akkurat det samme, men de fleste danske casinoer har valgt at holde fast i den engelske forkortelse.

Volatilitet (engelsk: volatility) kan bedst forklares med uforudsigelighed. Det er et lidt mere diffust begreb, der bruges til at udtrykke, i hvor høj grad et spil indeholder pludseligt forekommende features som fx bonusrunder. Volatiliteten af et spil betegnes gerne som lav, mellem eller høj – og det er vel et temperamentsspørgsmål, hvad man foretrækker.

Særlige features i online spilleautomater

Online spilleautomater er ikke underlagt de samme, mekaniske begrænsninger som gammeldags enarmede tyveknægte. Det er stort set kun spiludviklernes fantasi, der begrænser de features, der kan optræde i spil, der foregår på en computerskærm. I denne sammenhæng er begreber som fx wild og scatter ved at være nogenlunde almindelige – uden dog at være entydige.

Wild- og scatter-symboler kan – lidt forenklet – sammenlignes med jokerne i et spil kort. Når du rammer dem, udløser det særlige funktioner i spillet. Hvad de nøjagtig går ud på, er vidt forskelligt fra spil til spil. Du må studere den enkelte spillemaskines spilbeskrivelse og gevinsttabel for at få en ide om, hvad du kan forvente.

Er online spilleautomater pålidelige?

Hvis du spiller på et online casino med dansk licens, kan du være helt rolig. Alle danske casinoer er godkendt og overvåges løbende af Spillemyndigheden, som er øverste myndighed for online spil i Danmark. Spillemyndigheden er din garant for, at alt går redeligt til, at alle spil er fair, og at alle spiludfald er tilfældige.

Hvor finder jeg de bedste spil?

Markedet for online spil er en bevægelig størrelse. Der kommer hele tiden nye spil og nye casinoer til, og tilbuddene om bonus og andre kampagner skifter løbende. Det bedste råd er: Se dig omkring, find et casino, der tiltaler dig, og prøv det. Hvis du senere får lyst til luftforandring, kan du altid skifte hest.

Hvordan kommer jeg i gang?

Når du har fundet et casino med dansk licens, som ser spændende ud, vil det typisk kun tage dig få minutter at oprette en brugerprofil. Når du har indtastet nogle få personlige oplysninger, og verificeret din identitet med NemID, er du sådan set klar til at gå i gang med at spille.

Hvis casinoet tilbyder velkomstbonus uden indbetaling, har du penge på din spillekonto allerede. Hvis ikke, skal du indsætte det beløb, du ønsker at spille for, og så er det ellers bare at finde den spilleautomat, der ser mest spændende ud. Som du kan se, er det såre enkelt at komme i gang med online spillemaskiner.

Online spilleautomater – mange timers morskab

Online spilleautomater – og online casino i det hele taget – er efterhånden blevet et populært tidsfordriv for rigtig mange. Det er hyggeligt at spille for sjov, og de fleste online casinoer har i dag apps til tablet og smartphone, så du ikke engang behøver at undvære dine yndlingsspil, selv om du er på farten.